Gå til ...
MARKET
TV
MARKET
ARTIKLER
Tilmeld dig vores elektroniske publikationer her: (gratis)

POLLs - Analyser blandt Danmarks bedste marketeers
INVITE – Invitationer til
seminarer og konferencer
(mange er gratis).
FILM - Interviews, konferencer og Martin Lindstrøms inputs
fra hele verden
NYT - Nye faglige artikler

Ægte samfundsværdi udspringer af vision og mission
16-06-2010

Virksomheders samfundsværdi er et vidt begreb. For nogle er det bare narcissistisk fernis af hensyn til bundlinjen – for andre er det selve idégrundlaget.
» Læs mere

Hvad betyder missionen og visionen for markedsføringen
16-06-2010

Man kan mene om visioner og missioner, hvad man vil. Men som ansat eller rådgiver har man vel pligt til at tage dem alvorligt, hvis de ellers er der.
» Læs mere

Bannere der rykker
12-05-2010

Selvom banneret løbende spås den visse død, viser statistikkerne, at bannermarkedet også er i vækst. Vi har derfor tilladt os at blive begejstrede for en stund og har fundet en håndfuld sprudlende bannerkampagner fra ind- og udland.
» Læs mere

Det drejer sig ikke om antallet af klik – det drejer sig om at få de rigtige til at klikke
10-05-2010

Bannerannoncer er ikke til at komme uden om, i en tid, hvor internettet spiller en afgørende rolle for mange annoncører. Men hvordan laver man en effektiv kampagne, der går rent ind hos brugerne?
» Læs mere

Fra digital allokering til digital optimering
09-04-2010

Efterhånden som det digitale marked modnes, stiger behovet for et strategisk værktøj, der kan give indsigt til at optimere den digitale indsats.
» Læs mere

kundeindsigtens tre gordiske knuder
09-04-2010

Vil du have succes med din forretning, skal du kende dine kunder. Men for mange virksomheder volder kundeindsigten store problemer.
» Læs mere

Medieevolutionen fra olympiaden 2006 til olympiaden 2010
15-03-2010

Dan Calladine, Head of Media Futures, Aegis Media, går i denne artikel 4 år tilbage, til februar 2006, for at se, hvordan livet var i de digitale medier dengang.
» Læs mere

Reklame i en multi-screen verden
15-03-2010

Digitalt indhold spreder sig nu ud over et stigende antal platforme, og det er derfor vigtigere end nogensinde at opnå sammenhæng og integration over alle kanaler.
» Læs mere

Ansvaret for at udnytte sponsor potentialet ligger i dine aktiveringshænder
11-02-2010

Det handler om strategisk aktivering af sponsorater. Det er hårdt arbejde, men belønningen er uden tvivl tilsvarende stor.
» Læs mere

Med en sund sponsoralliance kommer du i dialog med din målgruppe på tværs af alle medieplatforme
10-02-2010

Med base i sit Londonbaserede firma, Guru in a Bottle ltd., rådgiver Ardi Kolah ledere på begge sider af bordet om, hvordan man får mest muligt ud af sponsorsamarbejdet.
» Læs mere

Video player
03-11-2009

De Olympiske Lege er så fuld af symboler, at IOC kan sprede idéen om spil i hele verden næsten uden brug af annoncer, men blot ved hjælp af mund-til-mund, sponsorater og tv-inddrive.
» Læs mere

Facebook har den virale effekt CRM systemerne har savnet
20-03-2009

CRM og kommerciel brug af sociale media som Facebook og Twitter er to sider af samme sag, hvis business handler om relationer...
» Læs mere

MARKETs gratis nyhedsbrev
13-06-2008


» Læs mere



e-handel i nyt perspektiv

'Dansk e-handelsanalyse' er en ny, anderledes og systematisk måde at måle danskernes e-handel på. Analysen er stiftet af e-handelsfonden i partnerskab med Post Danmark, PBS, Kelkoo og Creuna for at imødekomme behovet for en mere pålidelig viden om danskernes handel på internettet. Analysens første nøgletal er netop lanceret, og Market har bedt direktør for e-handelsfonden Lars Schmidt Larsen kommentere de første resultater.
 
Af Lars Schmidt Larsen, direktør, e-handelsfonden
 
Et marked i rivende vækst

Dansk e-handel oplever en imponerende vækst i disse år. Der handles som aldrig før, og antallet af nye produktkategorier vokser støt, ligesom e-handlen spreder sig til en lang række nye brancher. Vi ser også, at konturerne af de ideer, visioner og prognoser, der florerede i internettets barndom, nu gennemføres i praksis.

Årsagerne er mange:

  • Teknisk: Bredbåndsforbindelser og avanceret software er blevet helt almindeligt inventar i næsten enhver husholdning.
  • Kommercielt, forretningsstrategisk: Stadig flere virksomheder indtænker internettet som en væsentlig salgs- og servicekanal i deres forretningsstrategier og planer.
  • Markedsgrundlag: Stadig flere mennesker vænner sig til at arbejde via internettet

Samtlige statistikker viser da også, at e-handlen vokserbåde målt på antallet af transaktioner, antal mennesker, der handler og i antal produktkategorier, der handles.

Mangel på pålidelige data

Så langt er vi alle med. Problemet er dog, at ingen hidtil har vidst, i hvilket omfang det er sandt, og specielt på hvilken måde, det er sandt. For ingen måler i dag systematisk omfanget og indholdet af danskernes e-handel.

De eksisterende data fra Danmarks Statistik og PBS's transaktionsstatistik giver et fingerpeg om e-handlens udvikling, men der savnes pålidelig viden om, hvem der e-handler – hvor meget der handles for, og hvad de køber. Dansk e-handelsanalyse er udviklet for at imødekomme dette behov.

e-handel er for de veluddannende og velstillede

Den første 6-måneders rapport fra Dansk e-handelsanalyse om danskernes e-handelsvaner viser, at det fortrinsvis er de veluddannede og velstillede, der e-handler.

53 % af danskerne har prøvet at handle på nettet, og 49 % har inden for de sidste 3 måneder i gennemsnit handlet 4,75 gange.

Det er i sig selv nogle flotte tal, der viser, at danskerne for alvor har taget e-handlen til sig. Omvendt viser tallene også, at der er et enormt uudnyttet potentiale. Som forbrugere handler vi jo mere eller mindre dagligt, mens vi i gennemsnit 'kun' e-handler 4,75 gange i kvartalet.

Den typiske nethandlende kan være en kvinde lige så vel som en mand, personen er mellem 20 og 39 år, ansat i det private, har mindst en studentereksamen eller lignende og tjener mellem 600.000 og 800.000 kr. i husstanden.
 

Hvad køber danskerne på nettet?

Dansk e-handelsanalyse har som den første og eneste analyse opdelt e-handelsmarkedet i tre typer,

  • Det fysiske marked, hvor man bestiller / køber et fysisk produkt via internettet, som skal leveres eller afhentes – eksempler; bøger, computere beklædning etc.
  • Serviceprodukter, hvor man bestiller / køber via internettet, og hvor produktet leveres og forbruges et andet sted end på internettet – eksempler; biografbilletter, flybilletter, taletid etc.
  • Online-produkter, hvor man bestiller / køber produkter via internettet, og hvor produktet også leveres via internettet – eksempler: mp3 musikfiler, ringetoner, software etc.

Det overraskende er, at beklædning i ligger over pc-hardware/tv/elektronik, da man hidtil har antaget, at det vil være svært at sælge tøj på nettet, fordi forbrugerne vil prøve det først. De første tal fra analysen giver en formodning om, at det er kvinderne, som nu udgør halvdelen af de nethandlende, og handlen med børnetøj og accessories der har drevet denne udvikling.

Online produkter 10 %
Serviceprodukter 32 %
Fysiske produkter 51%

Top 3

  1. Musikfiler
  2. Internet/software
  3. Spiladgang

Top 3

  1. Biografbilletter
  2. Fly
  3. Mobiloptankning

Top 3

  1. Beklædning
  2. PC-hardware/tv/elektronik
  3. Bøger/aviser

 

 

 

Der er flere årsager til, at dansk e-handel står der, hvor den står i dag. Blandt andet er det helt normalt, at der sker en modningsfase, når der indføres ny teknologi, lanceres nye produkter osv. Generelt kan man sige, at dansk e-handel tilnærmelsesvis kan sammenlignes med en first mover effekt, hvor dem, der er hurtige til at tage ny teknologi til sig, handler på nettet, mens massen, den 'almindelige' dansker, stadig er lidt tilbageholdende.

Det understreges også af, at væksten i omsætningen på nettet fortrinsvis genereres af de samme brugere, som handler mere og mere, mens det kniber med at få tiltrukket nye nethandlende i samme grad.

Derudover er den overvejende del af det produktsortiment, der er tilgængeligt på nettet: rejser, computere, bøger, musik, film m.v. fortrinsvis produkter, som kræver lidt råderum i økonomien – og samtidig produkter, som ikke har en høj genkøbsfrekvens.

Over tid vil der naturligvis komme nye online kunder til, men processen kan yderligere fremskydes, hvis der lanceres nye produktkategorier med en høj genkøbsfrekvens som f.eks dagligvarer – eller hvis netbutikkerne i øvrigt bliver endnu bedre til at lytte til forbrugernes behov og barrierer.

Prisen er ikke afgørende

I dag konkurrerer stort set alle netbutikker benhårdt på prisen, men for langt de fleste online-kunder er det slet ikke udsigten til at spare penge, der får dem til at købe ind på nettet. Faktisk er det kun 1 ud af 10 e-handlende, der nævner billigere priser som en fordel ved nethandel. I prioriteret rækkefølge er det fordelene som ”Det er nemt”, ”Kan handle når jeg har tid” og ”Tidsbesparende”, der nævnes først og oftest.

Netbutikkerne kan derfor med fordel i højere grad kommunikere: Altid åbent, fire ugers returret, 24-timers kundeservice, her kan du nemt fortryde dit køb, sådan reklamerer du osv.

Ved at ændre kommunikationen mod convinience vil man som netbutik kunne differentiere sig fra sine konkurrenter på andre parametre end pris. Derved tilføjer man både nye muligheder til den kommercielle strategi, og samtidig opfyldes kundernes behov.
 
Leveringen som konkurrenceparameter

Netbutikkerne bruger rigtigt mange ressourcer på at udvikle hjemmesider og forenkle selve købsprocessen på nettet. Men når først varen er bestilt og betalt, får kunderne en standardydelse med levering gennem enten Post Danmark eller et andet fragtfirma.

Men når nu mange e-handlende bruger nettet for convenience, og leveringen er en væsentlig parameter ifm. nethandlen, vil man som netbutik med fordel kunne udnytte leveringen som en ekstra konkurrenceparameter.

F.eks. ved SMS advisering, når varen kommer, alternativ levering gennem flere leveringspartnere, levering på en bestemt dag, returpakkeordning, flekslevering, genudbringning, valgfrit afhentningssted for bare at nævne nogle af de muligheder, der allerede findes i dag, men som ikke ret mange netbutikker tilbyder deres kunder.

Mange forbrugere vil formodentlig også være villige til at betale en lidt højere pris for varen eller leveringen, hvis ydelsen kunne spare dem for en masse bøvl og tidsspilde.
 

e-handlen hæmmet af myter

I analysen spørges der blandet andet til, hvilke problemer ved at handle på nettet, respondenten har oplevet eller hørt om. Det skal bemærkes, at når man i analysen spørger ind til problemer med e-handel, sker det ved uhjulpede svar – respondenten skal selv sige, hvilke problemer han/hun evt. har hørt om, hvorefter svarene kategoriseres af intervieweren. På den måde kommer svarene så tæt på sandheden som muligt.

Svarerne viser en klar tendens til, at dem der handler på nettet ikke hører om problemer, mens dem der ikke handler, hører om problemer.

Det interessante er således, at barriererne ofte findes i hovederne på forbrugerne. Faktum er, at der stort set ikke findes svindel begået af netbutikker. Sker der noget, skal det tælles i promiller af de samlede millioner af transaktioner.

Som netbutik er det derfor vigtigt, at man forholder sig til forbrugernes mindset, uagtet om de er irrationelle, hvis man vil ramme rigtigt med kommunikationen og tiltrække nye kunder. Hvis man ikke forstår netbrugernes adfærd og behov, er det i sagens natur svært at ramme rigtigt.

Udviklingen af dansk e-handel er netbutikkernes ansvar

Netbutikker er gensidigt meget afhængige af hinanden, da forbrugerne ofte sætter lighedstegn mellem den enkelte, specifikke oplevelse med en netbutik og selve det at handle på nettet.

Udviklingen af branchen og dansk e-handel er således i høj grad netbutikkernes eget og fælles ansvar. En dårlig oplevelse i en netbutik vil i længden skade alle netbutikker – både store og små, de kendte og ukendte, etablerede og nystartede. Omvendt styrker gode e-handelsoplevelser ikke bare egen forretning – det gavner alle og bakker op om den samlede branche.

Nøglen til en positiv udvikling er netbutikkernes evne til at imødekomme forbrugernes behov for tryghed. Det kan gøres på flere måder: Man kan lade netbutikken e-mærke-certificere og melde sig ind i brancheorganisationer, som arbejder aktivt for at forbedre vilkårene for handel på nettet. Det giver forbrugeren en formel sikkerhed for, at den pågældende netbutik lever op til en række lovgivningsmæssige og etiske krav, særlige regler om korrekt opførsel m.m.

Det er samtidig en indsats, der stiller krav til netbutikkernes kommunikation, etikette, evne til at udvikle meningsfulde services og til at skabe gode e-handelsoplevelser på sitet. Kunderne bliver også – og hele tiden – mere ambitiøse. Og det er altså en udviklingsopgave, der tager udgangspunkt i konkret og altid opdateret viden om kundernes aktuelle ønsker og krav.

En væsentlig del af fremtidens handel vil foregå på nettet – og hver enkelt netbutiks indsats har afgørende indflydelse på væksten og udviklingen af markedspladsen.

 
 

Om Dansk e-handelsanalyse

Dansk e-handelsanalyse er en uvildig analyse,der har til formålat måle og analysere udviklingen i dansk e-handel.

Partnerne bag
Det er e-handelsfonden der står bag Dansk e-handelsanalyse, men da det er etstort og ambitiøst projekt, ere-handelsfonden gået sammen med Post Danmark, PBS, Creuna og Kelkoo, som alle er store aktører på e-handelsområdet i Danmark, om analysen.Konceptet bag analysen er udviklet i samarbejde med Gilling Communication & Consulting, som også har ansvar for at gennemføre analysen.

Løbende dataindsamling
Det unikke ved Dansk e-handelsanalyse er, at der hver måned bliver indsamlet data. Derved vil analysen både fange sæsonudsving og altid have opdaterede tal. Analysen skal omfatte såvel forbrugere, der handler på nettet, samt de forbrugere, der ikke gør.

Nøgletal offentliggøres hvert kvartal
Dansk e-handelsanalyse offentliggør hvert kvartal en række nøgletal på danskernes brug af e-handel. Nøgletallene kan downloades på www.e-handelsanalyse.dk

Om analysens sikkerhed

Statistisk usikkerhed
En stikprøveanalyse er underlagt statistisk usikkerhed, og det er Dansk e-handelsanalyse også. Dansk e-handelsanalyse gennemføres efter anerkendte standarder i analysebranchen, og derfor vil analysens statistiske usikkerhed også være på brancheniveau.

For de fleste undersøgelser, der ønsker at udtale sig om landsgennemsnit for danskerne i almindelighed er et interviewantal på ca. 2.700 tilstrækkelig i mange forhold, selv ved en vis nedbrydning i undergrupper. Den statistiske usikkerhed i en undersøgelse med 2700 interviews, vil man normalt bedømme til +/- 3-4 % på et givet procentsvar.

Definition på e-handel
E-handel defineres i analysen som ”En person, der inden for de sidste 3 måneder, privat til sig selv eller sin husstand, har bestilt og købt noget på internettet, men ikke nødvendigvis også har betalt via internettet.”

Analysens repræsentativitet
Dansk e-handelsanalyse gennemføres som en løbende årlig analyse med månedlige interviews.

Undersøgelsen er repræsentativ for alle danskere over 15 år.

Undersøgelsen er kvota samplet dels geografisk og dels i to grupper over og under 40 år, så der sikres maksimal repræsentativitet i forhold til geografi og alder.

Der gennemføres op til 7 genopkald.

Analysen har som fast mål i løbet af 2007 at opnå repræsentativ registrering af mindst 1.200 personers senest gennemførte e-handelstransaktion i detaljer.

Der vil gennem 2007 blive gennemført i alt ca. 2.700 interviews, hvoraf ca. 1.300 interviews forventes at være med personer, der har e-handlet. Der interviewes forventet ca. 525 personer der ikke har e-handlet i dybden, mens ca. 875 personer der ikke har e-handlet, ikke interviewes for andet end, at de ikke har e-handlet. Den statistiske repræsentativitet sikres herved, og de 525 personer vil på repræsentativ vis kunne forklare de samme ting, som de 875 ville kunne omkring deres motiver for ikke at e-handle.

Der interviewes ca. 155 tilfældigt udtrukne personer i dybden hver måned.

Om e-handelsfonden
e-handelsfonden er en non-profit organisation og uafhængig af interesser. Organisationen er stiftet af Forbrugerrådet, Dansk Erhverv, Finansrådet, Dansk Industri, HK, ITEK, Dansk-IT, IT-Branchen og FDIH.

e-handelsfonden administrerer e-mærket, som er den danske mærkningsordning for tryg og etisk forsvarlig færden og handel på Internettet.

Om e-mærket
e-handelsfonden tildeler e-mærket til virksomheder og organisationer, der lever op til lovgivningskrav og e-handelsfondens særlige krav om korrekt og etisk adfærd på nettet.

En e-mærket netbutik overholder:

  • Markedsføringsloven
  • E-handelsloven
  • Forbrugeraftaleloven
  • Persondataloven
  • Købeloven
  • Særlige branchelove og -regler

Når en hjemmeside er e-mærket, er du sikker på:

  • Betalingsløsningen er krypteret og sikkerhedsgodkendt
  • Du modtager aldrig spam fra denne hjemmeside
  • Du kan nemt få at vide hvad dine personoplysninger bliver brugt til
  • Du får kun nyhedsbreve eller elektronisk reklame, når du udtrykkeligt har sagt ja
  • Ved køb bliver du udtrykkeligt gjort opmærksom på betingelserne for handlen
  • Fortrydelses- og reklamationsret fremgår af den elektroniske ordrebekræftelse
  • Du kan deltage i eventuelle konkurrencer uden at forpligte dig til andet (tilmelding til nyhedsbreve, accept af reklamer etc.)
  • Det fremgår tydeligt, hvilken virksomhed du handler med
  • Du kan ikke forudbetale med konto-til-konto, check eller giro (hvor du selv hæfter for det betalte beløb i tilfælde af, at varen ikke bliver leveret).
 
 

Relaterede dokumenter:
E-Business. Af: Otto B. Christiansen
Forudsætningen for at jeg overhovedet gider handle med dig via din netside er, at jeg har tillid til de produkter, du vil sælge mig og desuden, at jeg har tillid til din netside.
Er vi i den digitale tidsalder? Af: Anders Høgh Laursen
Vi har talt om den digitale tidsalder i mere end et årti, og alligevel er vi stadig i gang med at omstrukturere os. Mens brugerne stormer frem …
Hvad betyder internettet for virksomheder? Af: Per Servais
Der er stadig områder, hvor den personlige kontakt er alfa og omega, selvom Internettet har gjort det lettere for virksomheder at håndtere deres markeder med meget få ressourcer.
Lav dit eget medie. Af: Christian Peytz
Virksomheder skal betragte sig selv som medier - og drage fordel af den interesse, forbrugere generelt viser medier.
Online markedsføring. Af: Ole Horsfeldt og Tue Goldschmieding
Sådan orienterer virksomheden sig i de mange regler og de faresignaler, en virksomhed bør være på vagt over for.
Søgemaskinemarkedsføring 8 trin til succes. Af: Andreas Backe
De fleste kender til Googles succes. Det er dog stadig de færreste, der har fuldstændig styr på hvordan søgemaskinerne kan bidrage til deres kommunikation og bundlinjer. Vil du klædes på til dette, så læs videre.

 
 



 


Copyright © MARKET Magazine - All Rights Reserved.

CMS - Content Management System by Media2.