I Danmark har lovgiver forsøgt en gylden middelvej. Der er en generel lovgivning fx vedrørende markedsføring, og derudover er der en række særlige regler, der er udformet særligt med hensyn til brugen af elektroniske medier. Disse særlige regler findes blandt andet i markedsføringsloven, e-handelsloven, persondataloven og forbrugeraftaleloven.
Denne artikel vedrører både de generelle og de særlige regler, der gælder for online markedsføring, og forsøger at give et generelt overblik over, hvad virksomheder skal tage højde for.
Online kan virksomheder markedsføre sig overfor kunderne hjemme i deres stuer. Det har gjort det lettere at markedsføre sig overfor mange kunder på én gang, og det har øget kampen om forbrugernes opmærksomhed. For at en virksomhed kan gøre sig gældende online, kræves der derfor stadig mere nyskabende og målrettede markedsføringstiltag.
Denne pointe kan synes banal, men er ikke desto mindre årsagen til at mange markedsføringstiltag ender i konflikt med de regler, der gælder for online salg og markedsføring. Grænserne rykkes for, hvad der er ”nyt”, og på den måde opstår der let nye former for online markedsføring, der afprøver lovgivningens grænser.
Svaret er gennemskuelighed. Kunden skal let kunne gennemskue salgs- og markedsføringsmetoder. Princippet om gennemskuelighed findes både i markedsføringslovens og e-handelslovens regler om, at reklamer og kommerciel kommunikation skal kunne identificeres samt i de mange regler om oplysningspligt, der findes i begge de nævnte love samt i persondataloven og forbrugeraftaleloven.
Alle former for online salg og markedsføring skal sætte modtageren i stand til at gennemskue og identificere såvel selve markedsføringsmetoden, de vilkår der gælder for eventuelle køb samt den virksomhed står bag det hele.
Et vindue til virkeligheden
Når en virksomhed markedsfører sig online eller tilbyder online salg, løsriver virksomheden sig på mange måder fra de almindelige fysiske begrænsninger. Online salg kan benyttes af kunden døgnet rundt og uanset, hvor kunden er. Faren ved online salg er for kunden, at der alene er en virtuel adgang til virksomheden via eksempelvis en hjemmesiden og ikke en fysisk butik.
En række regler i henholdsvis e-handelsloven og forbrugeraftaleloven pålægger derfor virksomheder at oplyse virksomhedens navn, fysiske adresse, e-postadresse, CVR nr. mv., hvis virksomheden tilbyder online salg og markedsfører sig online. Virksomheden skal derved sætte modtagerne i stand til at koble hjemmesiden og markedsføringen med den fysiske virksomhed, der står bag tjenesten.
Kundedata - den forbudte frugt
Kundedatabasen er ofte helt central, når virksomheder markedsfører ydelser og produkter målrettet online. Adgang til og brug af oplysninger om en målgruppes præferencer er for mange e-handelsvirksomheder en grundlægende forudsætning for virksomhedens forretningskoncept. Brugen af kundeoplysninger i form af personoplysninger udgør dog også en potentiel risiko, da lovgivningen opstiller en lang række begrænsninger i brugen heraf, og da eventuel ulovlig brug af kundeoplysninger ofte vil medføre væsentlig bad will og uønsket mediebevågenhed.
Lovlig brug af kundeoplysninger i form af personoplysninger kræver, også i denne sammenhæng, at brugen er gennemskuelig. Når en kunde afgiver oplysninger til en virksomhed, enten direkte eller automatisk via kundens brug af en onlinetjeneste, skal kunden på forhånd vide blandt andet, hvilke oplysninger virksomheden indsamler, om oplysningerne vil blive videregivet samt til hvilke formål, oplysningerne vil blive brugt. Persondataloven opstiller i den forbindelse en række detaljerede krav til, hvilke oplysninger virksomheden skal give til den kunde, som virksomheden indsamler oplysninger om.
Det er særlig vigtigt at kende reglerne om brug af persondata og reglerne for elektronisk markedsføring, når virksomheder ønsker at bruge kundeoplysninger i forbindelse med nye markedsføringstiltag, der anvender elektroniske medier som fx e-mail. Særligt ved målrettet markedsføring af nye typer af produkter til eksisterende kunder.
Virksomheder må i et rimeligt omfang bruge kundeoplysninger til at markedsføre den type produkter, som virksomhedens kunder allerede har købt. Så længe virksomhederne giver kunderne let mulighed for at vælge det fra. Kunderne vil dog ikke forvente, at deres oplysninger bruges af virksomhederne til at markedsføre nye typer af produkter. Derfor skal virksomhederne have samtykke fra kunderne for at kunne bruge kundeoplysningerne til at markedsføre nye typer af produkter. Dette uddybes nærmere nedenfor under ”Direct marketing”.
Det er således vigtigt, at virksomheder med henblik på salg og markedsføring via elektroniske medier på forhånd fastlægger en strategi for brugen af kundeoplysninger. Herunder bør der tages højde for eventuelle nye markedsføringstiltag, som kan kræve, at virksomheden fra starten af indhenter samtykke.
Direct marketing
Online markedsføring er underlagt de samme regler, der også gælder for al anden markedsføring. Lovgiver har søgt at fastlægge de grundlæggende principper for markedsføring uden at tage hensyn til konkrete teknologier eller kommunikationsformer for at undgå, at virkeligheden løber fra lovgivningen. Reguleringen på området for online markedsføring er derfor først og fremmest baseret på markedsføringsretlige principper. Det bedste eksempel er markedsføringslovens regel om ”god markedsføringsskik”.
Spam
Visse markedsføringsformer har dog haft en sådan udbredelse, at en mere håndfast regulering har været nødvendig. Det har blandt andet ført til markedsføringslovens og forbrugeraftalelovens regler om uanmodet elektronisk henvendelse. Reglerne er bedre kendt som ”spam-reglerne” og er rettet mod virksomheder, der falder for fristelsen til at masseudsende reklamemateriale via e-mail uden, at modtagerne har ønsket at modtage materialet.
|
SPAM
En virksomhed må ikke ved brug af elektronisk post, automatisk opkaldssystem eller telefax rette henvendelse til nogen med det formål at afsætte varer eller tjenesteydelser, medmindre den pågældende forudgående har anmodet om det. Elektronisk post omfatter i den sammenhæng både e-mail, SMS, MMS, instant messaging mv., og reglen gælder både markedsføring overfor forbrugere og erhvervsdrivende. |
Hvor mange af markedsføringslovens andre regler alene omfatter forbrugere, gælder denne regel både i forhold til forbrugere og til andre erhvervsdrivende eller offentlige myndigheder.
Bestemmelsens ordlyd om, at ”henvendelsen skal ske med det formål at afsætte varer eller tjenesteydelser” kan lede til den opfattelse, at henvendelser, der ikke relaterer sig til konkrete varer eller tjenesteydelser, ikke er omfattet af forbuddet mod uanmodet henvendelse. Dette er forkert. Også henvendelser, der generelt gør opmærksom på en virksomheds aktiviteter uden at tilbyde varer eller lignende, vil være omfattet. Det vil til eksempel omfatte henvendelser, hvor en virksomhed udbyder konkurrencer, events eller på anden måde brander virksomheden.
|
Væsentlige spam-domme
2005, Højesteret - Debitel idømt bøde på 400.000 kr. for udsendelse af 12.000 SMS'er og 40.000 e-mails. Bøden blev nedsat ift. Sø- og Handelsrettens bøde på 2 mio. kr.
2007, Højesteret - Midt-Data idømt bøde på 25.000 kr. for udsendelse af 5.000 e-mails med invitation til computermesse. Bødeniveau på niveau med dommen fra Sø- og Handelsretten.
Forbrugerombudsmandens retningslinjer
Bødeniveau med et grundbeløb på 10.000 kr. for de første 100 e-mails/henvendelser og derudover 100 kr. pr. afsendt e-mail/henvendelse.
Højesteret tog i begge domme hensyn til andre forhold end antal henvendelser, blandt andet opnået eller tilsigtet fortjeneste, selvom forbrugerombudsmandens retningslinjer forelå offentliggjort i begge tilfælde. Først efter det tidspunkt, hvor overtrædelserne i de to domme blev begået, er retningslinjerne blevet implementeret i bemærkningerne til markedsføringsloven, og det er i dag uafklaret, hvilken betydning implementeringen vil få for nye sager. Herunder om domstolene vil følge dem fremover eller fortsat tage hensyn til andre forhold. |
Lovlig markedsføring via e-mail
Markedsføring via e-mail er dog ikke helt udelukket.
For det første er det lovligt for en virksomhed at markedsføre sig over for en kunde vie e-mail eller anden elektronisk post, hvis kunden har bedt om at modtage sådan form for markedsføring. Fx hvis kunden har tilmeldt sig virksomhedens nyhedsbrev på virksomhedens hjemmeside.
For det andet kan en virksomhed markedsføre egne varer eller ydelser til kunden via e-mail, hvis kunden har givet sin e-mailadresse i forbindelse med, at kunden har købt virksomhedens varer eller ydelser. Sådan markedsføring via e-mail kan kun omfatte de samme typer af varer og ydelser, som kunden købte oprindeligt. Hvis virksomheden har solgt bøger til en kunde, kan virksomheden ikke efter denne regel markedsføre rejser eller dvd'er overfor kunden. Virksomheden kan endvidere kun markedsføre samme typer af varer og ydelser via e-mail, hvis kunden oprindeligt havde mulighed for let og gratis at frabede sig dette både, da kunden gav sin adresse til virksomheden og ved alle efterfølgende henvendelser fra virksomheden. Det kan fx gøres ved at indsætte en boks til afkrydsning med teksten ”Jeg ønsker ikke at modtage henvendelser fra X vedrørende X's varer og virksomhed”, og ved i alle e-mails at indsætte et link til en side, hvor kunden let kan framelde sig nyhedsbreve mv.
Hvis virksomheden ikke har givet kunden mulighed for at frabede sig markedsføring, er det ulovligt hvis virksomheden sender markedsføring via e-mails, ligesom virksomheden ikke må markedsføre andre typer varer eller ydelser end dem, kunden har købt allerede.
I praksis giver det ofte anledning til problemer, da virksomhederne ikke er opmærksomme på disse krav.
Virksomheden skal fx være opmærksom på, at den ikke uden videre kan udsende markedsføringsmateriale til deltagerne i en konkurrence, der har været afholdt på virksomhedens hjemmeside. Virksomheden har jo ikke solgt noget til deltagerne i konkurrencen, og virksomheden kan derfor ikke anvende deltagernes e-mailadresser til markedsføring. Dette kræver samtykke fra kunderne. Fx kan virksomhederne lade deltagerne krydse en boks af med teksten ”Jeg vil gerne modtage henvendelser fra X vedrørende X's varer og virksomhed”.
Virksomheden kan heller ikke reklamere på vegne af andre virksomheder, medmindre de først har sikret sig, at modtagerne har bedt om dette.
Nøglen til lovlig markedsføring er således også i denne henseende gennemskuelighed. Kunden skal kunne gennemskue, hvad virksomheden bruger kundens e-mail til. Hvis kunden køber en bog, må Kunden forvente at modtage e-mails med reklame for nye bøger, medmindre kunden har bedt om ikke at modtage dette. Hvis kunden køber en bog, skal kunden dog ikke forvente at modtage e-mails med reklame for parfume, og da slet ikke parfume eller andre varer, der sælges af en helt anden virksomhed. Virksomheden må bruge kundens oplysninger til det formål, som kunden må forventes at kende. Alt hvad der ligger udover skal kunden give samtykke til.
Kunden som aktiv medspiller
Det er rimelig let at anvende reglerne om spam, hvis man har planer om at sende e-mails af sted. Fortolkningsproblemerne opstår, hvis virksomheden fx ikke selv afsender e-mails med markedsføring, eller hvis der ikke er tale om e-mails, men i stedet et link til en hjemmeside eller lignende. Er dette spam?
Når kunden engagerer sig i virksomhedens markedsføring, bliver kunden en naturlig formidler af virksomhedens markedsføring. Udgangspunktet er, at reglerne om markedsføring gælder, uanset om virksomheden selv markedsfører sig, eller om virksomheden lader kunder og andre markedsføre sig.
Eksempler på markedsføring via kunder kan være viral markedsføring, hvor eksempelvis små reklamefilm videresendes fra kunde til kunde via e-mail eller en simpel ”tip en ven” funktion på virksomhedens hjemmeside.
Ethvert markedsføringstiltag, der baserer sig på kunders videreformidling af markedsføringsmateriale til andre potentielle kunder, vil være mindre gennemskueligt for modtageren. Det stiller derfor også store krav til virksomhedens udformning af sådanne markedsføringstiltag.
”Tip en ven” og viral markedsføring
Reglerne om spam kan blive udstrakt til også at omfatte fx ”tip en ven” funktioner og viral markedsføring, der sendes fra kunde til kunde. Det vil sige, at e-mails sendt via ”tip en ven” funktioner indsat i markedsføringstiltag i visse situationer kan blive anset for at være afsendt af virksomheden selv. ”Tip en ven” funktioner vil særligt være i fare for at blive anset for at være ulovlige, hvis kunden har en interesse i at videresende markedsføringsmaterialet, fx hvis kunden modtager en gave som belønning.
Hvornår er det lovligt?
Der gælder også her et princip om gennemskuelighed.
Hvis den der modtager markedsføringsmaterialet let kan identificere det som værende markedsføring og, hvis den der videreformidler markedsføringsmaterialet ikke har en skjult interesse i at videreformidle dette, vil ”tip en ven” funktioner og viral markedsføring være lovlige. Det kræver også, at den kunde, der sender et ”tip” eller markedsføringsmateriale videre, har fuld kontrol over, hvad der videreformidles. Hvis virksomheden gør det muligt for en kunde at sende et ”tip” eller markedsføringsmateriale videre, kan virksomheden ikke derudover selv sende yderligere markedsføringsmateriale til modtageren eller kundens ven.
| Forbrugerombudsmanden har udtalt, at det er lovligt at bruge ”tip en ven” funktion, hvis funktionen stilles til rådighed for forbrugere. Virksomheden må ikke opfordre til eller belønne forbrugeren for at ”tippen” en ven. Endvidere må virksomheden ikke fremsende markedsføringsmateriale til modtageren ud over det indhold, som forbrugeren vælger at ”tippe” om. Det er dog ikke ulovligt, at inkludere et link til virksomhedens hjemmeside i den e-mail, der fremsendes til modtageren. |
”Be careful out there”
Virksomheder kan markedsføre sig elektronisk på utallige måder, og flere og flere nye måder vil utvivlsomt dukke op. Lovgivningen tager ikke konkret højde for alle situationer, og det gør det uforudsigeligt for virksomhederne om et markedsføringstiltag konkret vil være ulovligt. Med tiden bliver det mere og mere klart, hvordan man lovligt kan anvende eksempelvis viral markedsføring, men hvordan skal nye markedsføringsformer, der benytter nye teknologier og kommunikationsformer vurderes?
Hvor lovgivningens nuværende ordlyd og fortolkning ikke dækker helt, må vurderingen af konkrete markedsføringstiltags lovlighed ty til markedsføringslovens generelle principper om god markedsføringsskik og reklameidentifikation. Det vil helt forenklet sige krav til gennemskuelighed for kunden.