Af Thomas Stokholm

Jeg har en rigtig god ven i Vestjylland.
Vi har været til hinandens bryllupper, vejfester, skilsmisser, karnevaler, kæreste præsentationer og alt muligt andet, der ikke skal nævnes her. Det betyder, at vi gennem årene har mødt hinandens venner.

For mig som en eksil århusianer i København er det altid en kæmpe fornøjelse at komme til Vestjylland og lade som om, at jeg kan tale vest jysk, godt kan lide deres lokale øl, og lover ikke at grine, når de danser på det lokale diskotek. Til gengæld kalder de så mig Kjøwenhavner og griner af mine briller. Og vi har det så forbandet sjovt hver gang vi mødes, bare fordi vi ganske enkelt godt kan lide hinanden. Men en ting overstiger alt. Det årlige åle gilde.

Vi er to venner i København, Otto og jeg, der allernådigst for fire år fik en invitation til åle gildet hos vores vestjyske ven. En klub af otte sammentømrede, stik og slagfaste mænd, der kan lægge dig ned med en bullen finger og lukke din mund med to ord og et blik ud over havet.

Og der sad vi så en fredag aften i 2005, Otto og jeg, sammen med otte mænd, fire kasser øl, seks flasker snaps og sådan cirka 30 ål på panden. Det startede godt, rigtigt godt. Otto og jeg fik knust knoglerne i højre hånd, mens vi gik rundt og hilste på. Den første og så den anden øl blev hurtigt drukket, mens angstens sved tørrede ud i nakken. Det gik jo godt det her! Vores plan om at holde en smule lav profil så ud til at give pengene retur.

Efter et par timer var den første vestjyde skiftevis hvid og grøn i hovedet og måtte ud i haven for at hvile sig. Kanon! To timer gammel fest, én vestjyde nede, syv tilbage og to friske Kjøwenhavnere klar til kamp.

Alle var glade, også for Otto og jeg. Så da den megen mad og drikke begyndte at sætte sit præg på min fordøjelse, traf jeg uden frygt den skæbnesvangre beslutning at gå en tur på toilettet, alene. Jeg efterlod Otto til det, jeg troede ville være en sikker plads ved bordet. Mens jeg stavrede ud på naturens vegne, så jeg ham stå sammen med Lystfisker Lars ved anlægget og diskutere, hvad vi skulle høre næste gang. Dansk eller engelsk. Da jeg lukkede døren bag mig og løsnede bæltet kunne jeg høre tonerne fra ”London Calling“ med ”The Clash“, så kiggede jeg mig lige til venstre i spejlet og smilede. Nu havde Otto i det mindste fået sin egen lille sejr.

Og så sad jeg der, ganske tilfreds med mig selv, mine vener og vore vestjyske eventyr. Jeg skulle lige til at række ud efter rullen, da min hånd frøs i Ottos frygtindgydende råb inden fra stuen. ”Så skru dog op bonderøve...“ efterfulgt af larmende tavshed, da anlægget blev slukket.

Nu havde jeg et valg. At skynde mig som ind i helvede ind i stuen og samle Ottos tænder op fra kokostæppet eller forskanse mig på toilettet og redde mit eget liv. Da jeg sådan cirka 20 minutter senere vovede mig ud igen, var der rokeret en smule rundt ved bordet. Otto sad nu ved bordenden og hikkede en begravelseslatter, mens Tømrer Niels, Lasse Overlærer og Svømmehal Hans langsomt, men sikkert, som hajer kredsede ind om bordenden. Jeg satte alt på en farve, og satte mig skulder ved skulder med Otto. Og der sad vi så i 6 stive timer, og drak os mod til at gå hjem, mens vi under hysteriske grin lod som om intet var hændt, selv om vi tog i mod adskillige venskabelige hug i ryggen og i nyrerne. Vi blev ikke smidt ud af hverken åle gildet eller byen. Hvis vi blev smidt nogen steder, var det ind som fuldbyrdede medlemmer af åle gildet. Vi havde modet, og dumheden til at blive og kæmpe, og den slags belønnes mellem mænd.

Fortællingen
Hvorfor fortæller jeg så den her sande, men temmelig lange historie fra mit eget liv? Fordi det er en illustration af, hvor vigtigt video indhold/content er på nettet. Om du er dig selv, en virksomhed, en boldklub eller en velgørende organisation.

Levende billeder fortæller hurtigere, sjovere og mere spændende end de 687 ord det tog mig at fortælle mit vestjyske eventyr.

Den her lille film ville jeg rigtig gerne se, så ville jeg grine, og så ville jeg sende den videre til mine venner. Uanset om det var optaget på amatør video, var et stykke branded content købt og betalt af en toiletrulle fabrikant eller spillet af Ringkøbing egnsteater. Jeg ville gøre det, fordi det var en god historie, og fordi jeg kunne sende den videre.
Jeg bestemte.

For åle gildet i Vestjylland trækker tusindårige spor tilbage i historien. Tilbage til den gang mennesket lærte at fortælle historier, først med mimik, siden med ord. Tilbage til den gang mennesket vandrede rundt fra bål til bål for at holde varmen om natten, og samledes i flammens skær for at høre de andre og sig selv fortælle. Så når alle vi marketings godtfolk, skriverkarle og content arkitekter kaster om os med ord som strategisk kommunikation, B til B, employer branding eller hvad vi nu kan spilde af ord, så er det hele hugget af den samme blok. Den gode historie. Du kan binde den ind i det dyreste skind, trykke den på silkepapir, sende den i HD eller webcaste den døgnet rundt. Hvis ikke du har historien, har du ikke noget publikum. Det er det vigtigste

Men historien rummer også en masse spor der kan følges, hvis man ønsker ens content skal blive til walk on the web. I det lille 10 mands selskab i Vestjylland sidder en meget stor del af det publikum, vi alle sammen gerne vil have fat i. Om det er for at sælge toiletpapir, få dem til at søge job i din virksomhed eller blot bruge fem minutter i dit brand univers.

Publikum
Vi vil rigtig gerne ramme alle mændene i Ringkøbing inklusiv familie på en gang, men nu har vi ikke en lands dækkende tv kanal, hvor vi kan samle familien til Forbrydelsen, en altafgørende landskamp eller statsministerens nytårstale.

Inden for TV verdenen findes der det man kalder ”The Water Cooler Moment“, TWCM. Det er selvfølgelig opfundet i England, fordi de har meget bedre tv på et meget bedre sprog end i nogen andre lande. TWCM er det tidspunkt, hvor Fogh på direkte tv får en tåre i øjenkrogen og siger farvel til Danmark og goddag til NATO, når klamme Rudy afsløres i Operation X, mens han forsøger at få sex med en mindreårig, eller når Niclas Bendtner inde i overtiden desperat kaster sig og nikker bolden i mål mod Sverige, og Danmark sensationelt kvalificerer sig til VM i fodbold 2010. Det er ganske enkelt det sekund, det ene minut, som alle i Danmark taler om næste dag ved kildevands automaten eller i kaffepausen.

Du har ikke et broadcast TWCM på webben, for du har ikke én kanal, der kan samle hele familien Danmark. Til gengæld har du noget meget større. Du har hele verden som publikum.

Men hvad gør man så for at finde et publikum. Når publikum ikke ved du findes. Du står ikke nævnt i nogen programoversigt, din virksomhed har ikke en verdensomspændende biograf kæde, og på webben er der ingen faste program type tider.

Man skal i stedet få skabt det, jeg i mangel af bedre, vil døbe TWCM. Ikke ”The Water Cooler Moment“. Nej, vi skal skabe ”The Worlds Coolest Moment“.

Det lille stykke content, den lille film, den lille fortælling vi vil dele med andre, den lille video snack vi samler op fra skålen med milliarder af historier, som vi måske bruger højest 10 minutter om dagen på at rode rundt i på webben. Og rent billedlig talt, så sidder flere og flere med fingrene nede i skålen og roder efter film bidder, chats, Facebook beskeder og andre stykker information, mens de sidder og ser traditionelt TV. Det er en konkurrence situation, der er til at tage og føle på, hvis du vil have del i min tid på webben, ja for den sags skyld min tid brugt på medier. For glem ikke mobilen, min PSP eller min WII, som også kræver min medie tid.

TWCM på webben er når Quicksilver laver Dynamite surfing viral filmen, hvor det ser ud som om en surfer glider af sted på en bølge i søerne ved København skabt med en dynamiteksplosion. Filmen er set i tocifret million antal.

TWCM på webben er når en glad amatør laver film med sig selv, når han danser sin latterlige dans rundt om i verden og uploader den til et million stærkt publikum på YouTube, der skriger på flere skøre trin.

TWCM på webben er når Carlsberg opfinder et univers, hvor et egern tryller med en fodbold og en pingvin klasker bordtennisbolde på Antarktis. Det lyder og ser sindssygt ud. Men det er TWCM, for alle sender det til alle. Og mon ikke det sælger et par ekstra soft drinks?

Fælles for alle Web Tv satsninger er dog, at de 3 cases lige beskrevet, er mega undtagelserne, der bekræfter reglen. Hvis du har en virksomhed, og ønsker at skabe en Brand Channel eller en Web Channel, og måske oven i løbet har penge at smide i projektet, så glem alt om et million stort publikum den første uges, eller for den sags skyld det første års tid. Uanset om det er en dansk eller international virksomhed. Du har ikke en traditionel broadcast station, du har en plads på webben blandt millioner af andre. Web Tv er et long tail medie. Der er få seere up front på det enkelte indslag, men rigtigt mange seere samlet over tid.

Er du er så heldig at have både en Broadcast Tv Station og en Web Tv Channel på en og samme tid, så kan du dog satse på at vinde to gange.

TV3 Danmark har ramt en dobbelt guldåre i forbindelse med deres tredje sæson af Paradise Hotel. Her er konceptet at tage en masse unge i meget lidt tøj, få dem til at kysse og det der er bedre, og så i øvrigt konstant bagtale og sælge hinanden for åben skærm. Der er næsten en halv million seere til TV udgaven i den kommercielt attraktive alder. Og der er næsten det samme antal når der kan web snakkes på programmets web univers, hvor lagnerne løftes lystigt. Hede kys og hvad her af følger vil altid være et TWCM og have sit publikum, både på tv, web og ude i virkeligheden.

En fortælling, millioner af seere
Inden jeg forsvinder helt i cyberspace, så lad mig lige tage dig tilbage til ålegildet i Vestjylland. For det er her udfordringerne sidder. Det er dem vi kaster net over, når de går på webben. Så lad os tage dem kort, en for en.

1. Tømrer Niels Han kan godt lide gør det selv, Paradise Hotel og spille World of Warcraft.
2. Lystfisker Lars Verdens største fangster, fiske gadgets og tøj køb på en tysk web store.
3. Lasse Overlærer Blues Musik, Guitar byggeri og slægtsforskning.
4. Svømmehal Hans Kajakroning, golf og storby rejser.
5. Lillebror Billedhugger Kunst, fodbold og den katolske kirke.
6. Journalist Anders Mærkevaretøj, iTunes og Manchester United.
7. Politi Otto Gamle rockplader, gastronomi og Facebook.
8. Direktør Tom Kommercielle Virale Film, konkurrerende virksomheders Web TV og fodbold.

Prøv du lige at skabe en Web Tv eller Brand Channel som dækker alle disse behov. Glem det, for reelt går du efter kun 8 mand. Hvorfor ikke satse det hele på at bygge det eneste/første/fedeste world wide site kun for lystfiskere, slægtsforskere, plade købere, mærkevare tøj samlere eller kunstkritikere. Så kan jeg love dig, at du har et publikum. Og har du først et publikum, så kan du måske oven i købet skabe dig en forretning.

Hvis bare du lige husker en ting. Den gode historie. Du skal kende dit publikum, og så skal du give dem det de vil have, eller også give dem det, de ikke vidste de ville have. For de to varianter er de eneste, som kan skabe dig en base, en web station, en Brand Channel. Det fantastiske ved webben er de utallige millioner mennesker du kan nå, men det er de samme millioner af mennesker, der bestemmer, hvad de gider se, hvad de gider sende videre, hvilket site de gider loade på eller købe produkter fra. Den lære er selve nerven i en succesrig Brand og Web Channel. Brugerne bestemmer!

Katedral og forsamlingshus
Inden du om et øjeblik kaster dig selv, din virksomhed eller råder andre til at kaste sig ud på webbens rørte vande og bygger en Web TV kanal eller en Brand Channel, så skal du vide en ting. Du kan finde adressen, bygge hele huset og designe alle møblerne. Men det er kunderne og brugerne der tager sig af maling, indretning, udbygning og måske oven i købet udflytning og nedrivning. Jeg har blandt andet været med til at bygge en Brand Channel for en international virksomhed, og her et par meget vigtige learnings, man kan lytte til.

En Brand Channel er ikke en salgskanal. Hvis du vil sælge mere her og nu, så hyr nogle flere konsulenter.

Vil du bygge et unikt univers, der bygger dit brand endnu større, tilbyder brugerne unikke fortællinger og oplevelser og samtidig tillader dem at have en offentlig og til tider krads mening om dit projekt og produkt, så er du godt på vej. Godt på vej mod en skare af tilhængere ikke alene af det univers dine fortællinger kommer fra, men også potentielt millioner af mennesker, som altid vil huske dit navn og dermed dit produkt. For du har givet dem unikke oplevelser, som de ikke kunne finde andre steder. Først da skal du overveje at lave et transaktions lag på din Brand Channel.

Som virksomhed er det at skabe en Brand Channel et opgør eller en tilbygning til den eksisterende virksomhedskultur. Helt ideelt er det, at dele sin virksomheds sjæl og værdier med sine brugere. Hvis virksomhedens værdier er høj moral og nærvær, så skal du nok ikke lave en Brand Channel og fortælle erotiske historier. Hvis du sælger øl, skal du nok ikke lave en web tv station med fokus på badminton eller fransk litteratur. Den amerikanske øl gigant Budweiser byggede en Brand Chanel for 2 år siden. De begik så at sige alle de fejl de kunne, men en afgørende gjorde udslaget. De havde ingen sjæl eller Bud værdier i det 40 millioner kroner dyre programudbud med alt fra stand up til baseball. Bud TV er i dag lukket.

Allerbedst er det selvfølgelig, når dit brand er sponsor for noget, som udtrykker virksomhedens værdier.

• Carlsberg, fodbold, Brand Channel for fodboldfans.
• Red Bull, udholdenhed extreme sports.

Brand Channels er som sagt ikke salgs kanaler, og derfor svære at finansiere ved mersalg. Med mindre virksomheden ikke aner, hvad de skal bruge deres penge til, og derfor blot øger budgettet, så skal pengene hentes andre steder, typisk fra marketingsbudgettet. For mange kan det være en pinefuld proces at tage penge fra marketings ansatte og deres tilknyttede reklamebureauer, og så flytte dem over til branding folkene og journalisterne.

Mennesker, der kan fortælle historier på din Brand Channel. Historier, der er længere end 30 sekunders studie skudte reklamer til millioner af kroner. De samme 30 sekunders reklamer, som er på vej ind i solnedgangen og mørket, fordi flere og flere seere og dermed købere vælger dem fra. Men de samme mennesker, som i stedet vælger webben, hvor din virksomhed så skal have en strategi på plads, for at hente dem ind igen med de gode fortællinger. For det en middelstor international virksomhed hvert år bruger på deres reklamefilmsbudget, kan de bygge rigtigt mange Brand Channels. Men en enkelt kan nok også gøre det i samspil med de mange gode reklamefilm, som trods alt heldigvis stadig kræves.

Hvad er det så, der skal bygges til en virksomhed kanal. Hvis du skal lokke mig og mine gode venner fra Vestjylland ind på en Brand Channel, så skal du bygge både en katedral og et forsamlingshus, og så fortælle historier, der hører hjemme begge steder, men kun de to steder.

Hvis du har en kanal, hvor jeg kun kan se film, som er enten alle mulige andre steder, og derfor også kan ses alle mulige andre steder, så glem mig.

Så byg en kæmpe imponerende kanal katedral, hvor jeg er ved at gå bagover af forbavselse over, at der findes noget så fedt på webben. Og fyld så katedralen med de store episke fortællinger:

• Fodbold – VM stjerner
• Pop Musik – Grammy Show
• Lystfiskeri – Verdens top 5 fiske søer
• Forsikring – Det Trygge Liv
• Fertilitets Medicinal Firmaet

– Mirakelbarnet kan komme
Men lige så vigtigt er det, at der inde i katedralen er en masse små forsamlingshuse, hvor jeg kan finde lige præcis den lille tætte historie jeg gerne vil have:

• Fodbold – På bustur med fans fra min belgiske yndlingsklub
• Pop Musik – Elton John fortæller eksklusivt om sin barndom
• Lystfiskeri – John i Herfølge binder verdens bedste flue
• Forsikring – Tip fra bruger blev samlet op og brugt af selskabet til gavn for kunderne
• Fertilitets Medicinal Firmaet – Interview med par om løsning på social tosomhed

Du kan sådan set selv fylde på listen over gode historier, som kan fortælles om dig og din virksomhed, dit liv, din organisation. Er historien god nok, så skal der nok være et publikum.