Klimadebatten er ikke ny, men 2009 er året, hvor klima for alvor er slået igennem. Det oplever vi hos flere af vores kunder hos Manipulation – ikke mindst blandt de offentlige.
En af grundene er selvfølgelig, at Danmark er vært for den 15. klimakonference under FN’s Klimakonvention. Konferencen finder sted i Bella Centret i København fra den 7. til 18. december 2009.
I den forbindelse er det fra Klima- og Energiministeriets side vigtigt at få sat fokus på Danmarks målsætning om at være et grønt og bæredygtigt samfund med en visionær politik på området – samt at få fortalt om, hvad der bliver gjort for at realisere målene.
Regeringens vision er, at Danmark på sigt skal være 100% uafhængig af fossile brændsler, og frem mod år 2025 er der sat en række delmål i dansk energipolitik. Bl.a. at andelen af vedvarende energi skal fordobles frem mod 2025. Energien skal udnyttes mere effektivt, og offentlige midler til forskning i energiteknologier skal fordobles.
Klima- og Energiministeriet igangsætter en række konkrete tiltag for at inddrage erhvervsliv, kommuner og borgere i arbejdet for at gøre Danmark til et foregangsland på området. Energibyprojektet er et eksempel på et sådant tiltag.
I efteråret 2008 og foråret 2009 udnævnte Klima- og Energiministeriet 6 danske kommuner til at bære titlen Energiby: Skive, Kolding, København, Albertslund, Århus og Herning.
Hvorfor Energibyprojektet?
Baggrunden er ifølge Klima- og Energi- minister Connie Hedegaard et behov for på en samlet måde at fremvise, at der er steder i Danmark, hvor man har gennemtænkt tingene lige et nummer bedre end så mange andre steder. Det er en struktureret måde at få sat klima og energi på agendaen, få folk til at ville gøre en ekstra indsats og på den lange bane kunne inspirere andre. Andre byer og kommuner kan f.eks. se på, hvordan man i Energibyerne har planlagt sine boliger og trafiksystemer, hvordan man tænker sine energisystemer, og hvordan man inddrager borgerne. I Energibyerne bliver inspirationen struktureret, så den er brugbar og så andre danske kommuner og de, der kommer hertil fra udlandet bemærker anerkendelsen for en særlig klima- og energiindsats. Idéelt skal projektet skabe både national og international nysgerrighed.
Det kræver en del at blive Energiby
Man bliver ikke sådan bare lige Energiby. Energibyerne er frontløbere på klima- og energiområdet, fordi de har gjort en særlig indsats for at spare på energien og reducere CO2-udledningen. Af eksempler på vellykkede projekter kan nævnes:
• En CO2-kortlægning, der baner vejen for CO2-neutralitet
• Anvendelse af alternative energikilder som vind, sol og brint i en større del af energiforsyningen
• Brug af biobrændsel i varmeproduktionen
• Udbygning og forbedring af cykelstinet, så flere vælger cyklen frem for bilen
• Fokus på energirigtig byudvikling og renovering
Men at blive Energiby kræver yderligere, at man forpligter sig til også i fremtiden at gøre en stærk indsats, som er gennemtænkt, fremtidssikret og ambitiøs – både i national og international skala. Som Energiby skal man påvirke både borgere og lokale virksomheder, og man skal være i forreste række, når det gælder kommunens egen drift. De 6 kårede Energibyer lever alle op til 10 fastsatte kriterier og udmærker sig på 5 vigtige områder – se figur 1.
Figur 1
Energibyerne har opfyldt 10 kriterier
1. Har i årevis arbejdet på at reducere energiforbrug og CO2-udledning
2. Har målsætninger og planer for at reducere CO2-udledning
3. Har inddraget borgere og lokalsamfund i deres indsats
4. Har en Kurveknækkeraftale med Elsparefonden
5. Har en Klimakommuneaftale med Danmarks Naturfrednings-forening
6. Har konkrete mål for at reducere energiforbrug og CO2-udledning
7. Har stillet krav til den energiramme, som nye byggerier skal overholde
8. Har arbejdet for at nedsætte transportsektorens energi-forbrug og/eller CO2- udledning
9. Har tænkt klimatilpasnings-tiltag ind i den kommunale planlægning
10. Har en plan for, hvordan erfaringerne skal formidles til andre kommuner.
Energibyerne har gjort en særlig indsats på 5 områder
1. Implementering af et bære-dygtigt og helhedsorienteret energisystem
2. Reduktion af energiforbrug og CO2-udledning fra bygninger
3. Udvikling af nyskabende løsninger
4. Reduktion af transport-sektorens bidrag til CO2-udledningen
5. Gennemførelse af andre klima — og energitiltag.
|
Markedsføring med substans
Målet med udnævnelsen er altså mere end blot at give de 6 udnævnte kommuner et skulderklap. Målet er at sætte skub i det lokale klima- og energiarbejde, både blandt danske og udenlandske kommuner. Og med en fornuftig PR- og markedsføringsindsats i ryggen til at bakke op omkring projektet er forventningerne store. Via udførlige inspirationscases på www.energibyer.dk vises, hvordan det kan gøres, når det gøres bedst muligt. Der bliver således primært fokuseret på indholdet i de enkelte cases; altså, hvad man konkret har gjort, og hvad man konkret har fået ud af det – frem for hvem der har gjort det. Mere substans end laurbær kan man sige. Indsatsen virker på den korte bane, men er også velegnet til en indsats, der rækker længere frem end år 2009, hvis det skulle blive scenariet.
Ved ikke at fokusere på dyrkning af byerne som helte, men i stedet at gøre klima- og miljørigtige løsninger til noget alle bør tage del i og kan få noget ud af, vurderes det, at der er større chance for interesse, åbenhed og tilslutning til projektet. Substansen i markedsføringen er ganske enkelt en opfordring til byer og kommuner – nationalt som internationalt – om at dele viden med hinanden og lære fra hinanden med udgangspunkt i et idekatalog over de 6 Energibyers cases.
Men titlen som Energiby er samtidig noget værd for de 6 kommuner – og nu mere end nogensinde ifølge Connie Hedegaard. At blive kåret som Energiby er en måde at brande sig på.
Som Energiby viser kommunen, at den formår at tænke sammenhængende over en af fremtidens store udfordringer. Ministeren vurderer, at det i fremtiden er noget, både virksomheder og privatpersoner vil lægge mærke til og måske endda lægge vægt på, når de skal lokalisere sig.
Sådan folder PR- og markedsførings- indsatsen sig ud
PR- og markedsføringsindsatsen blev påbegyndt i forbindelse med kåringen af de sidste 3 Energibyer i april 2009, hvor inspirationssiden www.energibyer.dk blev lanceret.
Siden har hjemmesiden været omdrejningspunktet for markedsføringsindsatsen, og den er blevet udbygget med yderligere gode cases, et katalog til download, en overordnet inspirationsfilm samt 6 individuelle kortfilm fra hver af de 6 Energibyer med deres bedste eksempler.
Yderligere er en eventkalender blevet tilføjet med information om arrangementer med fokus på klima og energi – her kan man bl.a. se, hvor man kan møde Energibyernes messestand. På hjemmesiden kan man også finde diverse artikler og information om øvrige PR-aktiviteter og events som f.eks. den fælles ”Energibyernes dag“ i efteråret 2009, hvor Energibyerne afholder events om klimaudfordringer eller energibesparelser.
Camilla Simonsen
Artiklen er skrevet af cand.merc. Camilla Simonsen, som har arbejdet med marketing og reklame de seneste 7 år. Camilla har bl.a arbejdet med CRM og kundeloyalitetsklub hos Mars, mens hun på bureau har fokuseret både på mediedelen hos Mec Interaction og senere branding og konceptudvikling hos Kunde & Co. I dag er Camilla konsulent hos reklamebureauet manipulation.as, hvor hun arbejder for en del offentlige kunder som Energistyrelsen og Sundhedsstyrelsen samt større brandvirksomheder som eksempelvis GN Netcom.
|
Klima- og Energiministeriet blev oprettet i 2007 som led i regeringens plan om at skabe et mere bæredygtigt samfund
Baggrunden er regeringens øgede indsats for et grønnere og mere bæredygtigt samfund, som bl.a. afspejles i regeringsgrundlagets mål om, at Danmark på langt sigt skal være 100% uafhængig af fossile brændstoffer.
Ministeriet består af et departement, GEUS, Danmarks Meteorologiske Institut, Energistyrelsen, Energiklagenævnet, Elsparefonden, Energinet.dk og Nordsøenheden
|
|
