Hvad skal vi tro
Med klima marketing bevæger vi os i dunkelt territorium. Vi slås konstant med argumenter, der bevæger sig i hver sin retning. Hvad skal man egentlig tro? Og her er vi nok inde på det centrale i markedsføringen omkring klimaet – det ender med at blive et spørgsmål om tro. Det er ikke ulig religionen, for de afsavn, vi må pålægge os selv for at nedbringe CO2 udslippet, bliver først belønnet i 2100 – og der er de fleste af os formentlig døde, så ”paradiset“ har lange udsigter.

Kyoto er go’
Somme mener endog, at selv om vi faktisk har overholdt de mål for CO2 udslip, der blev sat ved Kyoto aftalen i 1997 (20% nedsættelse af CO2), vil det kun betyde et temperaturfald på 0,05 grader i 2050 og 0,18 grader i 2100, eller sagt med andre ord en udsættelse af den forventede temperaturstigning på 2,6 grader i 2100 på 5 år ifølge IPCC, som er FN’s mellemstatslige klimapanel. Vi taler altså her om ”best scenario“. I realiteten skrev en del lande ikke under på kyoto aftalen, og andre overholder ikke aftalen, så den reelle forbedring tegner til at blive en udsættelse af temperaturstigningerne med 7 dage i 2100.

Det er bare ikke godt nok!

Så er der hvervning
Her er det så, at marketing kommer ind i billedet. Vi kunne også vælge at kalde det propaganda, kommunikation eller overbevisning – under alle omstændigheder skal der hverves mennesker – ”troende“ – der kan sørge for at det ambitiøse mål, nedbringelse af CO2, bliver gennemført.

Lidt historie
Som gammel og som udlært historiker (ja, så slap det ud) skræmmer sporene en smule. Hvis vi starter lidt tilbage, slog muslimerne de vantro ihjel, så kom korsfarerne og slog de andre vantro ihjel, og i nyere tid slog nazisterne anderledes tænkende og troende ihjel. Herefter fandt man denne fremgangsmåde uhensigtsmæssig (jeg forsimpler lidt, for at alle kan følge med). I stedet gjaldt det om at vinde folks hjerter – at vinde dem for en sag.

Nu bli’r det godt
Det socialistiske (i kommunistisk forstand) samfund var et drømmesyn for mange. Det ville kræve mange afsavn at nå dertil, men når man først var der – Herre Jemini – så blev alt godt. Enkelte læsere vil måske huske, hvad denne bevægelse gjorde for bogvalget på skoler og universiteter samt for den politiske korrekthed.

Og det er uden atomkraft
Andre igen kan måske erindre ”nej tak til atomkraft“ bevægelsen, som vel forhindrede, at der blev bygget atomkraftværker i Danmark. Det havde så den fordel, at regningen blev betalt af polske og kinesiske kulminearbejdere og ikke af mennesker i Danmark.

Hvad skal vi tro?
Begge bevægelser levede af tro, propaganda eller overbevisning: Med socialismen bliver alt godt; atomkraft er farligt. Og nu nærmer vi os en pointe: Den rigtigt store ”sag“ vindes ikke ved at tale til hjernen (til fornuften), den vindes ved at tale til hjertet (til følelserne) – det er et grundlæggende kendetegn ved alle stærke bevægelser, at de vækker nogle stærke følelser hos mennesket, og sådan har det været gennem hele historien.

Bevægelsers benzin
Men bevægelser har brug for mere end ”sagen“, ”den store ide“ – de har brug for en masse mennesker, i hvert fald hvis de skal gøre sig gældende globalt. Disse mennesker indtræder i et ”usynligt“ hierarki. Øverst er der talsmændene, som tegner bevægelsen, det kan være politikere, kendte mennesker eller visionister (troende). Neden under dem i hierarkiet er der opinionsdannere, under dem igen er der idealister og medløbere (masserne) – de kan være svære at skelne fra hinanden. I periferien af bevægelsen er der de passive og forretningsfolkene/virksomhederne. Uden for bevægelsen er ”de vantro“.

Og så til Cannes
Til Cannes Lions (reklamefestival) samles alt, hvad der kan krybe og gå af reklamefolk fra hele verden – altså et ideelt sted virkelig at sætte turbo på klima bevægelsen, og det skete ved en super session, og det blev gjort med de tungeste af talsmændene (dog manglede Al Gore): Kofi Annan, Bob Geldof og et par stykker mere, som jeg ikke kender. Du kan se sessionen på:
http://canneslions.tv2mediaforum.dk/rtikel/seminarer-fra-cannes-lions (act responsible), hvis du kun gider se Bob Geldof (som der klart er mest krudt i), kommer han efter 32:00 (dette henviser til tidspunktet i videoen).

”Vågn op“ i Cannes
Folk, der kom fra sessionen, havde pludselig fået et forhold til klima debatten, men problemet med sådanne ”vækkelsesmøder“ er, at de står ganske uimodsagt, hvilket omvendt også er meningen – markedsføringen, propagandaen, er fuldkommen ensidig og så er det en gammel historiker, får en sten i skoen – ka’ det virkelig passe… Jeg mener, kommer alle dårligdomme fra CO2, er det den sygdom, der er skyld i alle sygdomme, og kan vi ”kurere“ CO2, så kurerer vi alt?

Alt er CO2
Skal vi tro Bob Geldof, så er svaret nok nærmest ja: ”Problemstillingen omkring udvikling, fattigdom og klimatiske forandringer er præcis den samme ting“ (36:03). ”Trenden i opvarmning i de sidste 50 år er to gange så stor som de foregående 100 år“ (38:27). Tjah, det skal nok passe – vil det så chokere dig, at den sidste istid sluttede for ca. 11.000 år siden med en temperaturstigning på 10 grader på 50 år (ifølge prof. Dorthe Dahl-Jensen, Niels Bohr Inst., som borer iskerner ud i Grønland og dermed kan fortælle om vejret ca. 123.000 år tilbage). Eller at udbredelsen af gletsjere var størst omkring 1750, og at de konsekvent er blevet mindre siden.

Dødens årsag
Det skal vi så sammenholde med, at IPCC (FN’s klimapanel) forudser, at temperaturen vil stige med 2,6 grader de næste 100 år. Nu skal den ene klima katastrofe jo ikke konkurrere med den anden, for de 2,6 grader vil betyde, at endnu flere mennesker dør som følge af varmen, fx døde (estimeret) 35.000 mennesker som følge af hedebølgen i Europa i august 2003, og man estimerer, at ca. 200.000 mennesker dør af varme om året i Europa i gennemsnit – et snit, der forventes at stige med temperaturerne. Hvad du måske ikke ved er, at ca. 1,5 mio. europæere dør af kulde om året, og dette tal forventes at falde ganske drastisk, hvis det bliver varmere.

Slut på Cannes
”Vi er kun 0,5 grader fra det kritiske 2,0 grader, som vil betyde slut på Cannes, som enten vil blive ørken eller blive oversvømmet“ (40:18). Ja, selv for Bob Geldof kan det være svært at bestemme sig, vi kan dog søge trøst i FN’s rapport fra 2007, der siger, at stigningen indtil 2100 vil være ca. 29 cm. og estimeret ca. 12 cm indtil 2050, hvilket er det samme som siden 1940 til i dag – så muligvis bliver det traditionelle beach-party foran Hotel Carlton aflyst i løbet af de næste 40 år – altså hvis der overhovedet ikke gøres noget for at dæmme op for vandet.

Slut på vand
Ørkenen i Sahel vil vokse, og mennesker vil begynde at vandre for at finde vand og føde. Vi kommer til at opleve den største folkevandring i historien“ (41:10). ”25% af Afrika oplever vandstress (for lidt vand), fordi efterspørgslen overstiger udbuddet“ (45:05). Det er helt sikkert en katastrofe med vandmangel, men både FN (2006 vandrapport) og World Water Council fastslår: ”Der er vandkrise i dag. Men krisen handler ikke om, at der er for lidt vand. Krisen skyldes, at vandet styres så dårligt, at milliarder af mennesker lider under det.“ Faktisk forudsiger flere klima modeller, at der gennemsnitligt vil falde 5% mere nedbør i 2100 som følge af temperatur-stigningerne. Konkret for Afrikas vedkommende vil midt-, syd- og Nordafrika (i alt ca. 43 mio. mennesker) opleve øget vandstress, til gengæld vil vest- og Østafrika (i alt ca. 67 mio. mennesker) opleve mindre vandstress – altså ca. 24 mio. færre vandstressede.

Slut på gletsjere
I 2020 vil isen på Kilimanjaro være væk for første gang i 11.000 år“ (43:55). Igen er dette fuldstændig rigtigt, der er endda nogen, der mener, at dette sker allerede i 2015. Problemet er blot ikke global opvarmning, da temperaturerne har ligget stabilt under frysepunktet på toppen af kilimanjaro, men at klimaet i regionen er blevet tørrere fra omkring 1880, så der er mindre nedbør (Cullen: Geophysical Research Paper 2006).

Hva’ kostern?
Nu har vi været med på hele turen med Bob Geldof, så det er vel kun passende, at vi får at vide, hvad det koster, og det har Bob Geldof også et bud på: ”Prisen for reduktion af CO2 er 1,6% af det globale bruttonational produkt (GDP = global domestic product), ikke meget – omkring 1 trillion dollar om året“ (45:39). IPCC 2007 rapporten siger ganske vist omkring 3% og omkring 1,5 trillioner dollar om året, men lad ikke ½ trillion dollar skille os ad.

Hva’ ka’ vi ellers få?
Tillad mig så at blive lidt Lomborgsk. Hvad kunne vi ellers få for de penge? For 27 mia. dollar kan vi redde ca. 28 mio. liv som eller ville få hiv/aids, 12 mia. dollar ville redde ca. 2 mio. mennesker fra underernæring. Malaria, som dræber 1 mio. mennesker og smitter ca. 300–500 mio. om året, kunne halveres med en indsats på 13 mia. dollar. Rent vand til ca. 3 mia. mennesker vil koste omkring 4 mia. dollar om året. Alle eksempler fra bogen ”Køl af“ af Lomborg.

Hvem skal betale?
Men det er klart, at hvis nedbringelse af CO2 handler om menneskehedens overlevelse som sådan, og det må jeg forstå på Bob Geldof (47:45), så er ovenstående vel blot rimelige ofre at bringe på dette alter, og det passer mig så meget desto bedre, at det tilsyneladende er andre, der skal yde livet, mens jeg blot skal yde penge, ja – eller rettere nedgang i velfærd.

The usual suspect
I denne meget medrivende (må jeg medgive) brandtale af Bob Geldof får vi hele tiden en underforstået og til tider meget direkte forståelse for, at CO2 udslippet er hovedforbryderen, og jeg er villig til at regne den blandt de hovedmistænkte, men så dukker Henrik Svensmark pludselig op med sine irriterende teorier om Solens aktiviteter og dannelse af skyer. Kort fortalt har han påvist, at store soludbrud (corona mass ejections) betyder mindre kosmisk stråling på jorden, hvilket igen betyder færre skyer, som så resulterer i højere temperaturer (Geophys. Res. Lett., 36, 2009) – og nu troede jeg lige, at CO2 var roden til alt ondt. Er det Solen, der styrer klimaet, så bliver det hele meget mere besværligt. Det sikreste er nok helt at ignorere denne opdagelse.

Fuck dig Henrik
Lige inden jeg gør det, er der dog nogle flere dumme sten i skoen, der skal ud: Fra 1987–2007 havde vi 5 store soludbrud, som betød ca. 7% færre skyer – det er jo ikke store sager – men ”det øger mængden af sollys, der rammer havene med omkring 2 watt pr. kvadratmeter, og svarer til hele den globale opvarmning, der har fundet sted i det 20. århundrede,“ ifølge Henrik Svensmark. Han påviser tillige, at den globale temperatur nåede et højdepunkt i 1998, og at den herefter har stabiliseret sig på et lavere niveau. Han forudser et globalt temperaturfald på grund af nedgang i Solens aktivitet. Pokkers. For ligesom at gnide det sidste salt i såret, siger han: ”Medtages disse skymekanismer, følger det logisk, at betydningen af CO2 gennem de sidste 100 år må være mindre, end hvad modellerne har estimeret.“ Den gode Henrik Svensmark bliver åbenlyst ved med at fremture.

Hvad gør en klog mand så?
Og hvad skal vi så stille op? Jeg nægter at gøre dette til et opgør mellem højreorienterede og venstreorienterede eller mellem idealister og realister, dertil er emnet alt for alvorligt. Så jeg vil ophøje det til en tro. Du skal veje tingene op mod hinanden, for vi kan ikke gøre alt på en gang. Vil du redde menneskeheden på længere sigt, eller skal vi bruge pengene her og nu på mennesker med hiv, malaria eller vandmangel?

Hvis du tror CO2 spørgsmålet, er et spørgsmål om menneskehedens overlevelse på sigt, skal du tilslutte dig de troende og blive en del af bevægelsen (i det mindste som passiv).

Er du en af de vantro, kan du trøste dig med, at vi i det mindste ikke bliver brændt på bålet længere…..(?)